Sverige - fredag den 10. august 2018

Fra Berg’s Slussar til Stocklycke Hamn

Tilbage

Tordenvejret kom og det lynede og bragede med nogle gevaldige knald. Marie påstod, at hun ikke havde hørt noget. Det var næsten umuligt. Da vi stod op, var luften renset lidt og det var blevet en anelse køligere - men ikke meget.

Vi havde nogle faciliteter til rådighed for den pris, vi havde betalt for overnatningen. Men vi skulle lige gå nogle hundrede meter, før vi kunne komme i bad, aflevere affald og tømme toilet. Men det var turen værd, for badet var fint og rent. Vi har en tendens til at bruge handicap-badet. Her kan vi som regel være begge to. “Jamen det kan man da ikke”, kan jeg høre nogen pippe. Jo, vi skal behandle de handicappede på lige fod med alle andre. Så de handicappede må også gerne stå i kø, hvis badet er optaget :)

Efter morgenmaden læser jeg lidt højt for Marie og vi opdager slet ikke, at der allerede er godt gang i sluserne. Så vi styrter afsted, for at følge et fint gammelt skib ned gennem de nederste sluser. Nu havde Bach Tours ellers brugt masser af tid, på at hitte ud af, hvornår skibet, der brændte os af i aftes, afgår fra havnen ved sluserne. Det tog lidt tid at finde ud af, at det var kl. 10.

Men det andet skib, som allerede var i gang med at sejle ned gennem slusesystemet, var meget smukkere. Et flydende hotel med en flok dovne gæster ombord. Mange af dem virker næsten uinteresseret i turen ned gennem sluserne.

Det tager en god time, at følge skibet ned gennem sluserne. Så er det ved at være tjekud tid og vi gør os klar til at forlade Berg’s Slussor. Marie er stadig ikke helt frisk. Vi kører ca. 10 km. og gør så frokostholdt ved Ljungsbro og kanalen - i håb om, at der skulle komme et skib eller to forbi. Men nej, det eneste vi får at se, er 2 mennesker, der kommer padlende i modvind - så de må arbejde særdeles hårdt, for ikke at blive blæst den forkerte vej. Vinden er temmelig kraftig. Det virker som storm.

Efter frokosten fortsætter vi mod Brunneby Musteri. En gårdbutik, som Lene og Paul havde anbefalet. At kalde det en gårdbutik er måske lidt overdrevet. Jeg forventer en lille butik med lokale råvarer. Råvarerne er sikkert lokale, men det er en kæmpe butik, vi kommer ind til. Med en stor asfalteret parkeringsplads, hvor der også er plads til flere busser.

Masser af kunder i butikken. Jeg defilerer hurtigt gennem butikken og konstaterer, at der ikke lige er noget, der fænger mig. Vi finder heller ikke noget af det æblegele, som Lene og Paul har bedt os om at købe. Det er knap nok sæson for æbler endnu.

Vi tager en snak om de sidste ting på den rute, som Paul har foreslået os. Der er endnu et sluseanlæg ved Borenshult og et kloster i Vadstena. Men vi er begge lidt matte i sokkerne, så vi beslutter at køre efter et sted, hvor vi kan overnatte - og hvor vi måske tager en ekstra dags holdt. Så vi kører mod Stocklycke Hamn, der ligger helt ud til Vättern. Det er måske lige rapt nok, at kalde det en havn. Her var en kran, så man kan hive både i land, et shelter og et enkelt hus. Jo, så var der en stor autocamper, der holdt lige der, hvor vi skulle holde. Det blæste stadig kraftigt og søen viste tænder. Vi fandt en fin plads med direkte udsigt til Vättern gennem forruden. Det var kaffetid og hyggetid med højtlæsning, en kold øl og mexicansk mad til aften. Marie sad på forsæderne og var slap i betrækket. Ind imellem stak hun hovedet ned i en gryde med varmt kamillethe, for at få lukket luftvejene op.

Søen skiftede konstant farve, efterhånden som skyerne fløj hen over den og solen kiggede frem. Fantastisk at sidde og kigge på.

Der dukkede en del biler op i løbet af eftermiddagen og aftenen. Også 2-3 autocampere. Men vores udsigt kunne de ikke tage fra os :) Vi kunne sidde i bilen og følge med i, hvornår der var solnedgang. Det kunne lige lokke os ud af bilen for en kort stund.

Efter solen var gået ned sluttede vi dagen af med en kop kaffe - og en tanke om, at vi sagtens kunne bo her hele dagen i morgen også.